Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Skattevejledning

Her kan du læse en overordnet beskrivelse af de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsforeningsandele (investeringsbeviser). Beskrivelsen udtrykker en vurdering af de danske skattemæssige konsekvenser ved investering i investeringsbeviser på baggrund af gældende lov og praksis.

Beskrivelsen af de skattemæssige konsekvenser ved investering i investeringsbeviser er af generel karakter, hvor en række særregler, overgangsregler og detaljer ikke omtales. Beskrivelsen omfatter ikke samtlige mulige skattemæssige konsekvenser ved køb, salg og ejerskab af investeringsbeviser. Beskrivelsen omfatter fx ikke personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, forsikringsselskaber, institutionelle investorer og andre professionelle investorer, der anses for næringsdrivende ved handel med aktier.

Investorer, der overvejer at investere i investeringsforeningsandele (investeringsbeviser), anbefales at rådføre sig med egen skatterådgiver med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af køb, salg og ejerskab af investeringsbeviser.

Princippet for beskatning af investeringsbeviser er, at du som investor bliver beskattet på næsten samme måde, som hvis du selv havde investeret direkte i de værdipapirer, investeringsforeningen har investeret i.

Der er stor forskel på, hvordan du bliver beskattet af investeringer foretaget med pensionsmidler og af investeringer foretaget med de såkaldt frie midler, dvs. ikke-pensionsmidler.

Læs om beskatning ved pensionsmidler

Læs om beskatning ved frie midler 

Vi anbefaler, at du rådfører dig med SKAT ved at henvende dig til skattemyndigheden i din kommune eller din revisor for yderligere information.